Effektiv behandling af stress og angst - en case-story
Skrevet Fredag d. 17 Januar 2020 af Hanne Andersen
Kvinden, overfor mig, fik sin tredje behandling, ud af et fem ganges klippekort med ca en uges mellemrum.
Allerede nu, var der sket en forandring. Hun havde svært ved at forklare, hvad der var sket og som man ofte ser, er hun selvfølgelig bange for, at det kommer igen.
Hun havde stort set, gennem hele sit forholdsvis unge liv, lidt af gentagne angst og depressionsperioder. Men også perioder, hvor hun havde det godt.
Angst er en tilstand, der holder dit stressniveau i højeste gear og som måske har forandret dit liv, til en konstant kredsen om en angst for angsten.
Depressionen bliver derved ens ven, der slukker ned for alle de overophedede kontakter.
Men det er jo ikke socialt accepteret, at man bare ligger der under dynen. Så selvom det fra naturens hånd er en naturlig reaktion, får det jo konsekvenser for os. Bpde arbejdsmæssigt og socialt i ens omgangskreds.
Men når ubehaget dukker op i forskellig forklædning, gang på gang, kan det nærmest blive en del af ens identitet.
Man får måske endda en diagnose, som man tager til sig, som en del af sit jeg.
Måske har ens omgivelser ligeledes “fodret” ens identitet med enten tilbageholdelse, fordi man gerne vil være hensynsfuld eller ved gentagen påpegning af: “ Vi ved jo, hvordan du har det, så pas nu på, det ikke dukker op igen.”
Men INGEN, udover dig, ved, hvordan du har det. Men alt i ens omgivelser kan være medvirkende til at skabe og fastholde “den-syge-dom”. En dom, der først og fremmest er rettet mod sig selv og som strangulerer livet indeni os, fordi vi derved undlader at gøre ting, vi ellers kunne have lyst til.
Mange af vores tanker starter jo med et “hvad nu hvis….” Der er nærmest ingen grænser for, hvor meget, der kan gå galt.
Er man en af dem der konstant scanner, for at mærke efter, hvordan man har det?
Er det værre eller bedre end i går?
Kredser tankerne konstant om angsten, der medfører grublerier og bekymringer?
Det kan også være, at man har forskellige fysiske symptomer, der skræmmer en og som suger ens opmærksomhed til sig?
Måske går man på Google hver dag – især sent om aftenen og om natten – for at søge på symptomer.
Så er man fanget i Amygdala-centret (center for angst og tryghed i hjernen) I Amygdala-centret er der kun tre muligheder: Flugt, Kamp eller Freeze.
Måske undgår man i stigende grad helt almindelige ting som rejser, transport, sammenkomster eller familiefødselsdage?
Måske har man svært ved at sove alene, gå ud og handle, gå i bad uden at døren står vidt åben, køre bil (slet ikke på motorvej) eller at tage offentlig transport?
Og måske er man bange for, aldrig får det bedre og forbliver i en “puppetilstand”, som fastholder en i, ikke at kunne udleve sine inderste drømme.
Hvis du kan genkende bare noget af ovenstående, som er er nogle af de typiske symptomer på angst, så er det en god idé at læse videre.
Man behøver nemlig ikke at være bange for, aldrig at få det bedre. Angst kan der gøres noget ved.
Det er her, TFT/EFT behandling er så effektivt i forhold til andre terapiformer.
TFT/EFT er både simpelt og bivirkningsfrit og de fleste behøver kun 4-7 sessioner for at være godt videre og kunne sige endegyldigt farvel til deres angst.
Kvinden overfor mig havde, efter kun tre sessioner, fået flyttet sit fokus fra Amygdala, til Cortex, som rummer uendelige muligheder.
Det var tydeligt, at hun dennegang var i stand til at tale om at komme videre med planer for fremtiden.
Faktisk var hun kommet så meget ud af sin “puppe, at hun ønskede at deponere de resterende klip, til hvis hun skulle få et tilbagefald.
Og sådan blev puppen til en smuk sommerfugl, klar til at prøve om vingerne kan bære…