Hanne Andersen

Hanne Andersen

Stresscoach, socialrådgiver & uddannelses-erhervsvejleder

60 87 47 60
hanne@tankliv.dk
facebook.com/TankLiv
@TankLiv
CVR:35 06 60 39

GOD SOMMER

Skrevet Torsdag d. 2 Juli 2015 af Hanne Andersen

Sommeren er over os og TankLiv trækker stikket ud for de næste par uger. Du kan dog fortsat sende en mail og få svar i løbet af nogle dage. 

Mange har  set frem til at kunne slippe det daglige ræs og bare slappe af, uden forpligtelser. Og det ER vigtigt at slippe og slappe af!

Men sommeren byder jo ofte på aktiviteter og gøremål, vi har udskudt gennem nogen tid, fordi så kan vi gøre det i ferien.

Der er ikke noget galt i det. Vi mennesker vil gerne være aktive og for de fleste er der ingen nydelse ved, bare at lave ingenting.

Det, vi bare ikke skal gøre er, at sætte forventningerne til os selv højere end vi kan indfri dem. Det er jo ikke alt det vi laver, som gør os stressede, men derimod alt det vi sætter os for, som bliver til ugjorte gerninger. 

Ugjorte gerninger sidder og banker på i vores hjerne og ærgrer os, fordi vi hele tiden bliver mindet om, at der er ting vi ikke formår. Og så er hjernen på overarbejde. Ærgrelser og bekymringer er i virkeligheden to sider af samme sag.Så hvis du vil nyde sommerferien, skal du sætte dig realistiske mål og gennemføre dem. 

F.eks. kan det være en ide, at alle i familien sætter sig og kommer med forslag, som så skrives ned i en to-do-liste. Gerne med navn på, hvem der vil udføre opgaven. 

Hæng listen et synligt sted og sæt flueben ved efterhånden som opgaverme er løst. 

Det samme kan gælde for aktiviteter, som familien gerne vil deltage i. Lav aftaler om, hvad, hvem og hvornår og overhold aftalerne. 

Når man på denne måde sætter struktur og orden, bliver der masser af overskud til alt det impulsive. 

Hav en rigtig dejlig sommer.