Hanne Andersen

Hanne Andersen

Stresscoach, socialrådgiver & uddannelses-erhervsvejleder

60 87 47 60
hanne@tankliv.dk
facebook.com/TankLiv
@TankLiv
CVR:35 06 60 39

Det man ikke ved - får man ondt af

Skrevet Torsdag d. 1 Januar 2015 af Hanne Andersen

Det gamle ordsprog er vendt helt på hovedet hos mig, efterhånden som jeg har mødt en del medmenesker med stress, ondt i livet og i kroppen. Langvarige stresstilstande vil på et eller andet tidspunkt give sig udslag i fysiske skavanker, ligesom en stor andel af fysiske skavanker har  sit ophav i langvarig stress
Når noget gør ondt er det fordi, der er ting, vi ikke vidste. Livet i sig selv indeholder ikke noget ondt. Men det kræver engagement, tid og tillid at lære en "gammel cirkushest nye numre". Og så er det lettere at gå til lægen og få noget smertestillende og beroligende.
Men hun vidste det jo ikke dengang. Hun mærkede det ikke. Det var bare den der dumme krop, der drillede. Lægen havde sagt, at det var arveligt. Og hun huskede, at hendes far havde det samme.
Vi kommer til verden i fuld tillid til, at alt er som det skal være. Men gennem barndommen lærer vi at skjule det, vi ikke bryder os om at mærke. Naturen har udstyret os med en overlevelsesmekanisme, en "autopilot", som træder til, når vi udsættes for belastninger, der overstiger vores mentale kompetencer. 
Måske var hun skræmt, bange, ked af det og længtes efter at blive taget op. Måske var stemningen ubehagelig derhjemme. Hun forsøgte med  sin leg og ”optræden” at gøre sit til, at sprede glæde. Hun tog aldrig veninder med hjem og hun  blev mobbet i skolen. Istedet sørgede hun for at være dygtig og få gode karakterer. Alt for tidligt fik hun voksenansvar og hun lærte at tilfredsstille andres behov, mens hun selv længtes efter betingelsesløs kærlighed.  

Når vi er så gode til at forblive i "autopiloten", er det fordi den får det skræmmende til at forsvinde. Men det  vidste hun jo ikke dengang. Hun var holdt op med at mærke.  

"Autopiloten tog hun med sig ind i voksenalderen, hvor hun endda fandt sig i mere, end hun behøvede. Hun tænkte mere på at please og gøre  andre tilpas og tilsidesatte derfor egne behov. Men hun mærkede det jo ikke.  

Mærker vi ikke vor egen lyst og grænserne for, hvad vi vil og ikke vil, mister vi tilliden til os selv og forventer måske samtidig, at andre skal dække vores behov. Måske kompenserer vi, gennem ydre ting vi køber til at forsøde vores tilværelsen med.

For nogen tager det mange år at opdage, hvordan "autopiloten" har sat sig spor i vores fysiske krop.  ”Det er først, når vi forlader helvedet, at vi opdaget at det VAR helvedet”. Lyder et citat.

Men vi har selv nøglen til at "fyre  autopiloten". Det kræver, at vi tør ændre selve vores fortolkning af livet. Det, der lå skjult, fordi vi ikke turde handle på det og som  gav os  smerterne.

Stress handler ikke om, hvor meget vi giver os af med. Stress er en følelse. En biokemisk reaktion i kroppen, fordi vi ikke mærkede, hvornår vore grænser var overskredet. Det kan være på arbejdet, med sin ægtefælle, famile eller andre, som måske har udnyttet vores grænseløshed.

Hvad er det modsatte af stress?  Harmoni, ro og balance? 
Hvis stress er grænseløshed, tænker jeg, at ordet er TILLID!

Vi kan ikke tænke os ud af stress. Vi må genlære at handle på det vi mærker helt nede i kroppen. Harmonien,roen og balancen er inden i os selv. Så ved at gen-opnå tillid til, at livet og vores krop kun vil os det bedste og, at disharmoni i krop og sind er resultatet af den "autopilot" vi skjulte os bag, kan vi få tillid til os selv og de mennesker, vi omgiver os med. Først der opnås harmoni, ro og balance og så KAN vi Ikke blive stresset.