Hanne Andersen

Hanne Andersen

Stresscoach, socialrådgiver & uddannelses-erhervsvejleder

60 87 47 60
hanne@tankliv.dk
facebook.com/TankLiv
@TankLiv
CVR:35 06 60 39

Omsider - om stress

Skrevet Onsdag d. 1 Oktober 2014 af Hanne Andersen

 

Omsider lærte jeg, ikke længere at opfatte stress som et udefrakommende uhyre, en epidemi, der invaderer os udefra. At stress ikke er at have travlt eller have for meget om ørene. 

Når mere end 35.000 danskere er sygemeldt med stress, koster det samfundet ca. otte milliarder kr. årligt i sygedagpenge. Dertil kommer udgifter til behandling af sygdomme forårsaget af stress.Det er skidt for samfundsøkonomien, for virksomhederne og især rigtig skidt for den, som rammes på sin livskvalitet.  

 

Politikere, sundhedssystemet, patientforeninger og forskningsinstitutionerne er fortsat fastlåst i en bedrevidende attitude, hvor sammenhængene mellem krop og psyke endnu ikke er nået ind i lærebøger eller praksis. Alle taler om, at bekæmpe sygdomme og om hvor tæt vi er på en ny vaccine eller et medicinsk præparat mod sygdommene.

 

Alle deltager gerne med den der godt-det-ikke-er-mig-følelse i ”Knæk Cancer”, ”Støt Brysterne” og andre kampagner. Men så længe, vi bruger alle midler på bekæmpelse af sygdomme, hindres den egentlig helbredelse af årsagerne. Årsager, som i bredeste forstand er stress.

Stressrelaterede sygdomme er mange.Alt fra spændinger i skulder/nakke/ryg, hovedpine,

søvnproblemer, muskelsmerter, maveproblemer, allergier, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme, diabetes2, autoimmune lidelser til cancer. 

 

Alligevel koncentrerer forskningen sig fortsat hovedsageligt om udefrakommende virus, infektioner og genetiske ”fejl” og stort set ikke om psykologiske stresstilstande, der forstyrrer vores krops immunforsvar så den ikke længere er i stand til at forsvare sig mod patogene organismer. 

 

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en naturlig, biokemisk reaktion i kroppen, som aktiverer vores stresshormoner Adrenalin og Kortisol. Helt enkelt for at gøre os i stand til at kæmpe eller flygte fra en trussel mod vores liv.

 

Stresshormonernes mission er en kortvarig indsættende virkning, som skal klinge af, når faren er drevet over. Desværre kender hjernen ikke forskel på en reel trussel og en forestilling vi har. De forestillinger som truer os mest i det moderne samfund er skabt affrygt og bekymringer, vi dagligt gør os i forhold til vores måde at være sammen på. I familien, i skolen, på studiet, i vennekredsen eller på arbejdspladsen. 

 

Når vi bekymrer os hele tiden, er det fordi vi synes vi skal leve op til noget. At vi kun er noget værd i kraft af det vi præsterer. På et instinktivt plan, kan vi føle vores position i ”flokken” truet. ”Flokmentalitet” ligger så dybt i os, at hvis vi er i risiko for at blive udstødt af ” flokken”, tændes vores stresshormoner og vi skal kæmpe eller flygte for at overleve. Egentlig ville det gavne, hvis vi handlede på disse følelser. Men det gør vi sjældent. Vi har nemlig lært os at undertrykke vore følelser. 

 

Skal vi forstå den sociale stress, må vi spørge os selv: Hvor tit mon vi er udsat for social stress, som vi ikke får handlet på, men som forbliver undertrykt i vores system. 

 

Kortvarig stress er ikke skadelig. Vi får en masse fra hånden. Stresshormonerne giver os energi til at løse opgaverne effektivt.Den langvarige stress derimod, er den, der gør os syge. Vi  bliver ganske enkelt resistente overfor vore egne stresshormoner. Især for Kortisol. Kortisol var netop givet os, til at forhindre infektioner, når vi skulle kæmpe eller flygte.

 

Omsider kan du måske se pointen? 

 

Omsider er der også lys forude. Flere validerede forskningsresultater bekræfter i dag dybe sammenhænge

mellem krop, sind og følelser og en række stressrelaterede sygdomme.

 

Omsider er der en bevægelse i gang, som giver os mulighed for at genlære glemt viden om det hele menneske og om, hvordan tanker og følelser forebygger og helbreder sygdomme. Et opgør mod et dogmatisk og arrogant apparatfejls syn på sygdommes opståen og behandling.

 

Omsider vil brugen af bivirkningstung medicins dage være talte. 

 

Omsider vil vi ikke længere lægge ansvaret over på behandlingssystemet, men i tillid til os selv gøre op med al den løgn og latin som lærte os at tvivle på vores krops evne til at ville os det bedste. 

 

Omsider vil vi vide, at kroppen ikke fejler, men blot indretter - og tilpasser sig de vilkår, du giver den i det indre og ydre miljø. 

 

Omsider vil vi få viden og indsigt til at skabe os livsvilkår, hvor vi lærer at mærke ærligt efter i os selv, så vi i enhver tanke,  ethvert valg, enhver situation tør handle på det, der giver os liv. 

 

Når vi når så langt, tør vi omsider involvere vores omverden i, hvad vi føler, hvad der bekymrer os, hvad vore behov og vore mål er, uden en misforstået hensyntagen til, hvad man tidligere troede man kunne tillade sig, fordi  vi omsider ved, at misforståede hensyn kvæler os selv, helt ned på et biokemisk niveau.

 

Så, når du mærker, at noget skal siges eller gøres: SÅ SIG DET OG GØR DET OMSIDER !